|
TYSK SPIDS
incl. KEESHOND og POMERANIAN
(DEUTSCHE SPITZE)
Oprindelsesland: Tyskland
nedenfor er den som gælder for Keeshond / Wolfspitz
Anvendelse: Vagt og selskabshund.
Klassifikation:
FCl Gruppe 5 (Spidshunde
og racer af oprindelig
type),
Sektion 4 (Europæiske spidshunde).
Uden brugsprøve.
Historie: De Tyske Spidser er efterkommere af stenalderens ”Peat Dogs” – Tørvehunde – ”Canis familiaris palustris Rütimeyer” og den senere Lake Dweller’s (Pfahlbau) Spids. De udgør Mellemeuropas ældste hunderace. Talrige andre racer nedstammer fra disse hunde. I lande uden for det tyske sprogområde kaldes Wolfspitz også Keeshond.
Helhedsindtryk: Spidserne er besnærende på grund af deres smukke pels, som den rigelige underuld får til at stå ud fra kroppen. Særlig påfaldende er den kraftige, mankelignende krave rundt om halsen, og den fyldigt buskede hale, der bæres stolt ind over ryggen. Det ræveagtige hoved med de opmærksomme øjne og de små opretstående, tæt ansatte ører giver Spidsen det enestående, karakteristiske og frække udtryk.
Vigtige proportioner: Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 1 til 1. Forholdet mellem længden af næsepartiet og skallen er tilnærmelsesvis 2:3.
Temperament
og karakter: Den tyske wolfspitz / keeshond er altid opmærksom, livlig og usædvanlig trofast over
for sin ejer. Den er meget lærevillig og let at opdrage. Dens naturlige mistro over for
fremmede og dens manglende jagtinstinkt gør den til en ideel ledsage- og
familiehund samt vogter af hus og ejendom. Den er hverken sky eller aggressiv. Det
at den kan tåle al slags vejr, at den er robust, og det at den lever længe, er nogen af
dens mest iøjnefaldende fortrin.
Hoved: Spidsens middelstore hoved er set ovenfra bredest bagtil og bliver kileformet smallere mod næsespidsen. Stop: Moderat til markeret – men aldrig brat Næse: Næsen er rund, lille og helt sort. Næseparti: Næsepartiet er ikke for langt og er harmonisk proportioneret i forhold til skallen (ca. 2:3). Læber: Læberne er ikke hængende, men ligger stramt til og danner ingen folder ved mundvigen. De er helt sorte.
Skalle: Spidsens middelstore hoved er set ovenfra bredest bagtil og bliver kileformet smallere mod næsespidsen.
Stop: Moderat til markeret, men aldrig brat.
Næse: Næsen er rund, lille og rent sort -hos alle brune Spidser er den mørkebrun.
Næseparti: Næsepartiet er ikke for langt, hverken groft eller tilspidset, og harmonisk proportioneret efter skallen. (Hos Wolfspitz/Keeshond, Grossspitz og Mittelspitz ca 2:3, hos Kleinspitz og Zwergspitz/Pomeranian ca 2:4.)
Læber:
Læberne er ikke
hængende, men ligger stramt til og danner ingen fold ved mundvigen. De
er hos
alle farvevarianter sort pigmenterede, dog brune hos brune Spidser.
Kæber.
bid: Kæberne er normalt udviklede og har et fuldstændigt saksebid med 42 tænder i
henhold til tandformlen. Den øverste række af fortænder griber uden mellemrum ned
over de underste, og tænderne er stillet lodret i kæben. Stærke hjørnetænder der
passer perfekt sammen. Tangbid er tilladt.
Kinder: Kinderne er blødt rundede – ikke fremtrædende.
Øjne: Øjnene er middelstore, mandelformede, let skråtstillede og mørke. Øjenrandene er sorte.
Ører: De små ører er ansat højt og relativt tæt sammen. De er trekantede og tilspidsede. De bæres altid oprette med stive spidser.
Hals: Den middellange hals er bredt ansat på skulderen. Den har en let nakkebue, er uden løs halshud og er dækket af tyk, stor pels der danner en krave
Krop:
Overlinie: Overlinien går i en blød kurve over i en kort, lige ryg. Den buskede, svungne hale, dækker delvist ryggen og fuldender silhuetten.
Manke: Den høje manke falder umærkeligt.
Ryg: Så kort som muligt, lige og fast
Lænd: Kort, bred og stærk
Kryds: Krydset er bredt og kort – ikke faldende.
Bryst: Det dybe bryst er godt hvælvet, og forbrystet er veludviklet.
Underlinie: Brystkassen når så langt bagud som muligt. Bugen er kun moderat optrukken.
Hale: Halen er højt ansat og middellang. Straks fra roden vender den opad og fremad og er oprullet over ryggen, hvor den ligger fast til. Den er dækket af en kraftig, busket pels. En dobbelt krølle ved halespidsen er tilladt.
Lemmer:
Forpart: Lige og temmelig bred front med veludviklet stærk benstamme.
Skuldre: Skulderen har god muskulatur og er stramt forbundet til brystkassen. Skulderbladet er langt og godt tilbagelagt.
Overarm: Overarmen, der er af næsten samme længde som skulderbladet, danner en vinkel på 90° med skulderbladet.
Albuer: Albueleddet er kraftigt og ligger tæt ind mod brystkassen. Det drejer hverken ind - eller udad.
Underarm: Underarmen er middellang i forhold til kroppen, kraftigt bygget og helt lige. Bagsiden af underarmen er godt beklædt med pels.
Mellemhånd: Den kraftige middellange mellemhånd er stillet i en vinkel på 20° mod lodret.
Forpoter: Forpoterne er så små som muligt, runde med godt sluttede og samlede tæer – kattepoter. Negle og trædepuder er så mørke som muligt.
Bagpart: Bagparten er meget muskuløs og bærer ned til haseleddet meget fyldig pels. Bagbenene er stillet lige og parallelt.
Over - og underlår: Over- og underlår er af ca. samme længde.
Knæled: Knæleddet er kraftigt med kun moderat vinkling. Det bliver i bevægelsen hverken drejet ind- eller udad.
Haser: Mellemfoden er middellang, meget stærk og stillet lodret mod jorden.
Bagpoter: Bagpoterne er så små som muligt, runde og tæt sluttende med hvælvede tæer –
kattepoter. Trædepuderne er robuste. Farven på negle og trædepuder er så mørk som
muligt.
Bevægelse: Tysk wolfspitz / keeshond bevæger sig lige fremad med godt fraskub, flydende og spændstigt.
Hud: Huden ligger stramt til kroppen uden rynker.
Pels:
Hårlag: Den tyske wolfspitz / keeshond har dobbeltpels: Dækpelsen er lang, lige og fast
udstående fra kroppen. Underulden er kort, tyk og vatagtig.
Hoved, ører, forsiden af for- og bagben samt poterne er dækket af en kort og tæt
(fløjlsagtig) pels. Resten af kroppen har en lang, rigelig og lådden pels. Den er hverken
bølget, krøllet eller med snore. Der må ikke være ”skilning” ned langs ryggen. Hals og
skuldre er beklædt med en tæt krave. Bagsiden af forbenene er godt beklædt med
pels, og bagbenene har fra krydset ned til haseleddet fyldige bukser. Halen er busket.
Pelsen må ikke se ud som om, den er formet.
Farve: Wolfspitz / keeshond: Grå-nuancet
Grå-nuanceret er sølvgråt med sorte hårspidser. Næseparti og ører er mørkfarvede.
Rundt om øjnene ses en tydelig tegning (briller) der består af en fin sort linie, der løber
skråt fra yderste øjenkrog til nederste øreansats, samt en tegning af linier og
schatteringer, der danner korte, men udtryksfulde øjenbryn. Manke og skulderlinie er
lysere, for- og bagben sølvgrå uden sorte aftegninger neden for albuer/knæ – bortset
fra lette sorte linier (”penciling”) på tæerne. Halespidsen er sort. Halens underside og
bukserne er lyst sølvgrå.
Størrelse og vægt: : Skulderhøjde: Wolfspitz / keeshond 49 cm +/- 6 cm
Wolfspitz /keeshond skal have en vægt der står i proportion til størrelsen.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende.
Alvorlige
fejl:
Fejl i bygningen
Hovedet for fladt
Udtalt æblehoved
Kødfarvet næse, øjenrande og læber
Bidfejl og tandmangler
For store eller for lyse øjne
Udstående øjne
Fejl, der påvirker bevægelsen
Manglende ansigtsaftegninger
Diskvalificerende
fejl:
Aggressivitet eller overdreven skyhed
Enhver hund, der tydeligt viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
Ikke lukket fontanel
Over- og underbid, skævt bid
Ektropion, entropion
Ører der ikke er fuldt oprejste.
Tydelige hvide aftegn eller pletter
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Standarden udgivet af FCI 04.09.2019
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité Oktober 2020 NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JANUAR 2020